Ting du skal huske, når du flytter hjemmefra

Den dag man skal flytte hjemmefra er en stor milepæl i livet. Der er mange ting, som man skal huske på i forbindelse med flytning, og det er nemt at blive forvirret over alle de nye indtryk. Vi giver dig en række tips til, hvordan din flytning bliver en god oplevelse.

Lav et budget og få styr på forsikringer

En vigtig ting at få styr på er budgettering. Læg et budget for et helt år, så du ikke ender med minus på kontoen. Det er en god idé at dele sit budget op i flere dele. Regn for eksempel med, at du kommer til at bruge 1200 kroner på mad, 400 kroner til vand og el per kvartal og 1200 kroner til licens per år. Dertil kommer din husleje. På den måde får du overblik over, hvad du har af penge til ”fornøjelser”, såsom biografture og nyt tøj. Desuden kan man med fordel lægge penge til side hver måned til uforudsete ting. Hvis du så ikke kommer til at bruge disse penge, har du en opsparing, som du kan bruge til, hvad du har lyst til.

En anden vigtig ting at få styr på er forsikringer. De vigtigste forsikringer, som man skal have styr på er en indboforsikring og en ulykkesforsikring. Der findes et hav af forsikringsselskaber, som tilbyder disse. Man kan derfor med fordel, undersøge om hvorvidt man får rabat gennem sit studie. En indboforsikring dækker, hvis man er udsat for indbrud, eller ved ødelæggelse grundet vandskade eller brand. Hvis du desuden er under 21 år, betaler dine forældre din indboforsikring. En ulykkesforsikring dækker dig, hvis du kommer galt afsted. Derudover dækker den, hvis man ved en ulykke får fysiske mén og hjælper desuden også med erstatning. Forsikringer er ikke stedet, hvor man skal spare. Uden forsikringer vil det koste en adskillige penge, hvis man kommer til skade eller har tyveri.

Indretningen af din bolig

Apropos penge, glemmer man ofte at i forbindelse med flytning, har man ofte lyst til at investere i nye lækre møbler. Og det er i den grad dyrt. Det er derfor en god idé, at man sparer penge op til, at man ikke skal gå på kompromis med sit nye hjems møbler. Møbler holder i mange år, så invester i god kvalitet. Hvis du skal indrette din bolig på budget, så tag på den verdensberømte tur til IKEA, og køb alle de basale ting. Så kan man altid pynte sit værelse op med dekorative sengetæpper og puder fra HAY. På den måde vil din bolig se mere luksuriøs ude end hvad den egentlig er.

Få hjælp udefra

Hvis du skal flytte ind i en andelsbolig, er det vigtigt at tjekke op på, at andelsforeningen er som den skal være. Ved at tjekke op på dette, ender man ikke med en kæmpe underskudsforretning. Hvis man derimod har lavet sit livs største investering, nemlig i mursten, er det ligeledes en god idé, at få hjælp udefra. En boligadvokat er en rådgiver, som vil give råd i din interesse, modsat en ejendomsmægler, som altid vil have sælgers interesse. Dette skyldes, at en del af ejendomsmæglers løn er salær. En boligadvokat kan ligeledes hjælpe dig med at finde den rigtige finansieringsform, som passer til dine behov. Ydermere kan en advokat hjælpe dig med ting såsom en tilstandsrapport. En tilstandsrapport er en oversigt om, hvordan boligens tilstand er. Alt i alt er den en god idé at inddrage en professionel rådgiver, i form af en boligadvokat.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen