Kendt boligstylist: Langtidsholdbare løsninger hitter i danskernes boligindretning

Bolig- og indretningstrends kommer og går. Det siger boligstylist og dommer i TV2-programmet Nybyggerne, Mette Helena Rasmussen, der understreger, at danskerne lige nu er glade for at bygge og indrette deres boliger med udgangspunkt i langtidsholdbare løsninger.

Der har været stort fokus på grøn energi og klimavenlige løsninger i forhold til blandt andet boligbyggeri og indretning i mange år. Og sådan er det stadig.

I den netop overståede udgave af TV2-programmet Nybyggerne, hvor fire par dyster om at indrette et hjem på den mest trendy og holdbare måde, kom det også til udtryk i de færdigindrettede lejligheder, og den ene af de to dommere, Mette Helena Rasmussen, der også er boligstylist, satte tidligere i april fokus på netop de holdbare løsninger.

-Vi er blevet mere villige til at bruge flere penge på, at tingene skal vare i lang tid, og at det skal være gode løsninger, der ikke har ødelagt vores klode, er hun citeret for i en artikel på TV2.dk.

Der er mange måder at indrette sit hjem på med langtidsholdbare løsninger, der ikke ødelægger klimaet. Blandt andet kan man med fordel udskifte sine vinduer til nogle nye, så hjemmet bliver bedre isoleret og klimavenligt.

Her kan du læse mere om klima- og miljøvenlige vinduer, der lever op til de strengeste krav på markedet.

 

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen