Hjælp jeg skal have barn

0

Glæden ved at have et barn på vej er ubeskrivelig, og fyldt med spænding og forventning. Mange spørgsmål trænger sig på som: hvordan bliver mit barn? Hvad er kønnet? Hvad skal det hedde? Kan jeg klare det? Bliver jeg en god forælder? Har vi råd? De rumsterer sikkert rundt i hovedet, derfor er det en god idé at søge råd, tips og inspiration blandt folk man kender, i bøger eller på internettet. Så kan man føle sig forberedt, selvom det er en udbredt talemåde, at man aldrig bliver helt klar til at få børn før man faktisk står med barnet i armene. Her kan du læse alt om børn og få inspiration til livet som forælder om alt fra tigerspring til børnesange.

Tendenser omkring børn

Der er mange forskellige tendenser, når det kommer til eksempelvis børnenavne. En tendens det sidste årti har været internationalt klingende navne som Ella, Emma, William og Carl. Men de seneste år har en anden tendens vundet frem, og den har inspiration fra Skandinavien. Det skal være nordiske navne med historie og betydning bag som Freja, Fridd eller Arthur. Der er mange lister med inspiration at finde på internettet. Vikingenavne, som også er en del af den nordiske tendens er også blevet populære, og har fine eksempler på både pigenavne og drengenavne. Det er også en god idé at finde historier eller børnesange til at opleve med barnet på forhånd. Så kan man nyde det sammen, og barnet kan blive beroliget med sang af en velkendt stemme. Det er nemlig vigtigt at tale og bruge kvalitetstid med sine børn.

Alt det praktiske

Som forældre får man en masse udgifter i forbindelse med børn, som man ikke havde før. Derfor udbetaler staten børnepenge til alle forældre, der beregnes på baggrund af forældrenes indkomst. Det er tiltænkt som en støtte til de ekstraudgifter som tøj, mad, bleer og institutioner, som følger med det at få børn. Er man en familie med specielle behov, kan man søge om at få børnetilskud, der typisk er opdelt i 3 kategorier: ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud og særligt børnetilskud. Hvis man er enlig forsørger, har den anden forælder forsørgerpligt til at betale børnebidrag, som skal aftales indbyrdes. Du kan læse nærmere om de forskellige muligheder for økonomisk støtte til hjem med børn her.

Share.

Leave A Reply